Om TalRo
– Vi hjælper dig med et smil.

Vi tror på, at et godt samarbejde omkring bogholderi og regnskaber går begge veje. Derfor satser vi på gensidig tillid, forståelse og tætte relationer med vores kunder. Læs om os her på siden.

Få hjælp med din bogføring
Om os - TalRo - vi klarer bøvlet
God stemning og koncentration hos Talro i Herning. Læs mere om os og vores team her.

Hvem er TalRo?

TalRo er resultatet af et stærkt partnerskab mellem GB Kontorservice og Nordvestjysk Erhvervsrådgivning, som vi i 2025 slog sammen under ét navn. Vi har derfor to afdelinger, en i Herning og en i Holstebro.

TalRo bygger på et solidt fundament af dyb faglighed, nærværende rådgivning og en oprigtig tro på, at god økonomi og administration skal gøre hverdagen lettere og smidigere for virksomheder.

Vores kunder er små og mellemstore virksomheder, som har outsourcet dele eller hele deres bogholderi til os, og kunder som vi rådgiver omkring økonomi. Det betyder, at vi varetager mange forskellige arbejdsopgaver, som er skræddersyet til den enkelte kundes behov inden for bogføring, fakturering, regnskab, lønadministration og finansiel rådgivning.

Som medlem af Cereda, Danmarks brancheforening for professionelle bogholdere og revisorer, garanterer vi et højt fagligt niveau. Det er din sikkerhed for, at vi altid er opdateret på de nyeste lovkrav, følger etiske retningslinjer og er dækket af en professionel ansvarsforsikring.

Lidt om vores historie.

TalRo udspringer af to stærke lokale virksomheder.

I Herning har GB Kontorservice, grundlagt af Gitte Bertelsen i 2007, gennem mange år hjulpet mindre og mellemstore virksomheder med bogholderi, løn og administration. Med mere end 20 års erfaring i branchen har Gitte opbygget et solidt team og en kundekreds, der sætter pris på struktur, overblik og en stabil samarbejdspartner i hverdagen.

I Holstebro har Nordvestjysk Erhvervsrådgivning været en fast sparringspartner for både virksomheder og private. Her har fokus været på økonomisk rådgivning, bogføring, regnskab og finansiel sparring – altid med udgangspunkt i tætte relationer og dedikeret rådgivning skræddersyet til den enkelte virksomhed.

Med TalRo samler vi nu begge afdelingers erfaring, faglighed og lokale indsigt under ét fælles navn, så vi samtidig kan bevare den nære kontakt og lokale tilstedeværelse, som kendetegner os begge.

Lidt om vores filosofi.

De fleste driver virksomhed, fordi de brænder for deres fag – og bogføring og økonomi er for mange blot et nødvendigt onde. Men ikke for os!

Derfor er vores mission enkel:

Vi tager os af tallene, så du kan bruge din tid på det, der skaber værdi for dig og din virksomhed.

Vi elsker at skabe overblik og arbejde struktureret med økonomi og administration – så bliver du kunde hos os, kan du slippe bekymringerne og lade os klare bøvlet… fordi din tid er mere værd.

Hos TalRo får du en fast kontaktperson, der kender din virksomhed indgående, og som kan trække på hele vores team. Du kan møde alle vores medarbejdere her. Kombinationen af økonomi, revision, løn og rådgivning under ét tag giver dig en løsning, der både er tryg, effektiv og gennemtænkt.

Vil du høre, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed?

Kontakt TalRo i dag.

Kontortid

Mandag – Torsdag: 8.00 – 15.30
Fredag 8.00 – 13.00

Vi svarer typisk inden for 24 timer.

Kontakt TalRo i dag.

Kontortid

Mandag – Torsdag: 8.00 – 15.30
Fredag 8.00 – 13.00

Vi svarer typisk inden for 24 timer.